Sådan står det til med dansk økonomi i efteråret 2026

Danmarks økonomi ventes fortsat at befinde sig i en behersket højkonjunktur, men der er grund til at være forsigtig med at øge de offentlige udgifter. Det fremgår af De Økonomiske Råds rapport om dansk økonomi for efteråret 2026, som netop er udgivet.

Rådet forventer, at bruttonationalproduktet (BNP) vokser med 4,25 procent i 2026. Den høje vækst skyldes især fremgang i medicinalindustrien, hvor en stor del af produktionen dog foregår i udlandet.

Samtidig ventes boligpriserne at stige omkring 7,25 procent i år. De Økonomiske Råd vurderer dog ikke, at prisudviklingen på nuværende tidspunkt udgør en risiko for den samlede økonomi eller den finansielle stabilitet.

Rådet advarer om, at regeringens planlagte finanspolitik kan øge presset på økonomien. Det strukturelle underskud ventes at nå 1 procent af BNP i 2027, hvilket svarer til budgetlovens grænse.

Derfor anbefaler rådet, at den planlagte lempelse af finanspolitikken begrænses. Samtidig vurderes det finanspolitiske råderum frem mod 2035 til 86 milliarder kroner – 18 milliarder kroner mindre end Finansministeriets opgørelse.

Rapporten peger også på risici ved fortsat høje energipriser som følge af krigen i Mellemøsten. Hvis priserne forbliver høje i 2027 og 2028, kan inflationen stige til lidt over 3 procent i 2027, mens BNP-væksten kan blive reduceret med omkring et halvt procentpoint.

Alvorlig stress rammer arbejdsmarkedet

Rapporten undersøger desuden udviklingen i alvorlig stress blandt 20-59-årige fra 1995 til 2023. Andelen med alvorlige stresstilfælde har ligget på omkring 2,5 procent siden 2006, og analysen viser ikke tegn på en stigning gennem de seneste 15-20 år.

Konsekvenserne kan dog være langvarige. Mere end hver tiende, der rammes af alvorlig stress, falder ud af beskæftigelse, og effekten kan vare mindst 12 år.

De Økonomiske Råd vurderer, at arbejdsudbuddet i 2023 var 99.000 personer lavere, end det ville have været, hvis ingen havde fået alvorlig stress siden 1995. Heraf skønnes 16.000-39.000 personer at være knyttet til arbejdsrelaterede forhold.

Arbejdspladser med høj risiko for alvorlig stress er blandt andet kendetegnet ved jobusikkerhed, begrænset indflydelse på arbejdet og trusler om vold. Analysen peger derfor på, at indsatser med fordel kan målrettes konkrete arbejdspladser.

Fakta om rapporten

• Udgiver: De Økonomiske Råd.
• Forventet BNP-vækst i 2026: 4,25 procent.
• Forventet boligprisstigning i 2026: cirka 7,25 procent.
• Finanspolitisk råderum frem mod 2035: 86 milliarder kroner.
• Andel med alvorlig stress: cirka 2,5 procent siden 2006.
• Anslået lavere arbejdsudbud i 2023 som følge af alvorlig stress siden 1995: 99.000 personer.
• Anslået antal færre førtidspensionister i et scenarie uden alvorlig stress siden 1995: 91.000 personer.